top of page

kurser

Vil du vide mere om psykisk vold? Her har du mulighed for at læse mere om én-dags-kurser, online kurser og online foredrag, jeg lige nu udbyder. Som noget helt nyt, kan du komme på én-dags-kursus hos mig i maj og juni!

Én-dags-kursus: Efter Psykisk Vold

Har du oplevet eller er du i tvivl om, om du oplever psykisk vold? Ønsker du viden, og har du brug for at møde andre, der har oplevet noget ligesom dig? Er du klar til at skabe nærende og bærende relationer?

 

Efter psykisk vold kan man opleve at stå utroligt alene, man har mistet sig selv og har en følelse af at være gået i stykker. Det kan være utrolig svært at komme ud af på egen hånd, fordi man efter lang tids gaslighting ikke længere kan mærke sig selv. Man kan også have en oplevelse af, at ens pårørende måske ikke helt forstår, hvor komplekst det er. For de fleste er vejen ud af det psykisk voldelige forhold lang, svær, smertefuld og kompliceret. Den kan være fyldt med skyld, skam og selvbebrejdelse. Derfor kan det være en kæmpe støtte at møde andre, der har været igennem noget lignende. 

 

På dette én-dags-kursus skal vi igennem oplæg om psykisk vold og vold i nære relationer, vi skal dele vores egne historier med hinanden, og så skal vi gennem øvelser og redskaber til at komme sundt videre i livet. 

 

Kurset er for dig der:

  • Har været i et dysfunktionelt forhold

  • Har oplevet psykisk vold (gaslighting, manipulationer, trusler, kontrol, nedbrydelse)

  • Har oplevet fysisk vold, seksuel vold, digital vold, materiel vold eller lignende

  • Er ude af, på vej ud af, eller går med tanker om at skulle ud af forholdet

  • Har en oplevelse af, at du har mistet dig selv og føler dig i stykker

  • Gerne vil arbejde på grænsesætning og selvkærlighed

  • Ønsker at dele din historie med andre samt høre andres historie

  • Ønsker viden om vold i nære relationer

  • Har brug for redskaber til at komme videre

 

Hvis dette lyder som noget for dig, så skynd dig at booke din plads. Du først sikret en plads efter betaling. Kurset aflyses ved for få deltagere.

Én-dags-kurset varer 3 timer og koster 350 kr. 

online psykolog

Psykisk vold

I dette mini-kursus introduceres du til psykisk vold. Du præsenteres for relevante begreber, der hjælper dig til at forstå, hvad psykisk vold er. 

 

Kurset indeholder:

1 times online foredrag om Psykisk Vold

3 tjeklister (psykisk vold, gaslighting, lovebombing)

5 gode råd og øvelser til dig, der har oplevet psykisk vold 

10 råd til pårørende

5 gode råd til fagpersonen

 

Efter dette mini-kursus har du forståelse for: 
  • Lovebombing og brødkrummer

  • Voldens cyklus

  • Gaslighting

  • Traumebinding og afhængighed

  • Afstraffelse og silent treatment

  • Nedbrudt selvværd

  • Konsekvenser ved psykisk vold

 

Du vil kunne svare på:

Hvorfor du forelskede dig 

Hvorfor du fejede under gulvtæppet

Hvorfor du blev

Hvorfor du tog skylden

Hvorfor du ikke bare gik

Hvorfor det er så svært

 

Mini-kurset er både til dig, der har oplevet psykisk vold, til dig der er pårørende, og til dig, der bare gerne vil vide mere om psykisk vold. 

Du får rådgivning til, hvordan du kommer videre efter psykisk vold, hvordan du støtter hvis du er pårørende, samt hvordan du hjælper som fagperson.

​

​

Kurset koster 99,-

Seksuel vold

Føler du, at din kæreste nogle gange udnytter dig seksuelt? Føler du dig presset til sex eller til at sende nøgenbilleder? Har du sex med din partner for at holde husfreden? Opstår konflikter eller ubehagelig stilhed, hvis du siger nej? Måske er du udsat for seksuel vold.

​

Dette mini-kursus er til dig, der har/eller er i tvivl om, du har oplevet seksuel vold eller seksualiseret psykisk vold. 

Det er også til dig, der vil vide mere om seksuel vold, og til fagpersonen der søger viden om seksuel vold. 

 

Mini-kurset er bygget op om et online-foredrag, der varer 1 time og 10 min, hvor du får alt den relevante viden om seksuel vold. 

​

Online-foredraget indeholder: 

  • Hvad er seksuel vold?

    • Spektrumforståelse, begreber

    • Samtykkelovgivning og hvorfor den er vigtig

    • Seksuel vold i tal

    • Voldtægtsmyter

  • Voldtægt

  • Seksuelle overgreb

  • Seksualiseret psykisk vold

  • Digital seksuel vold

  • Seksuel vold i parforhold

  • Det psykisk voldelige forhold og sex generelt

    • Sex som våben og ressource

    • Psykisk vold

    • Afhængighed

    • Grooming

    • Normalisering

    • Konsekvenser hvis jeg siger nej

    • At indse, det er overgreb

  • Fight, flight, freeze, fawn

    • Kroppens respons på trusler

    • Typiske reaktioner på seksuel vold

  • Konsekvenser ved seksuel vold

  • Tegn på du er udsat

  • Normale reaktioner

  • Næste skridt

 

Derefter bliver du præsenteret for forskellige fortællinger og eksempler på, hvordan seksuel vold kan se ud i parforhold og psykisk voldelige parforhold.

​

Husk, at hvis du oplever, har oplevet eller er i tvivl om du oplever vold, så er det vigtigt, at du søger hjælp. Søg viden, søg støtte og søg hjælp.

​

​

Kurset koster 99,-

bottom of page